The mind

SIND Hjørring - din lokalforening

Vi vil lokalt bidrage til at styrke den mentale sundhed. Alt hvad vi foretager os har som overordnet mål at hæve menneskers selvværd, livskvalitet og forebygge hospitalsindlæggelser. Vi forsøger at nedbryde tabuer om sårbare mennesker og sindslidelser f.eks. ved foredrag, medlemsmøder og kurser. Vi kan alle føle os sårbare og det i en sådan grad, at man kan føle behov for hjælp og støtte fra andre. Det kan være i form af samtaler, samvær med andre, deltagelse i netværk, aktiviteter der retter sig specielt mod sårbare mennesker – grupper om begivenheder, der kan være vanskelig at klare alene..For eksempel tilbyder vi samtalegrupper, besøgsvenner, pårørende gruppe, unge gruppe, socialt samvær og festlige sammenkomster med underholdning, samt bisiddere for sårbare mennesker, der har brug for støtte til møder med det offentlige.Ved siden af disse aktiviteter har SIND Hjørring etableret en Psykologrådgivning med ansatte psykologer.

Alle der mener at have brug for samtale og støtte kan henvende sig anonymt til rådgivningen, der har åben hver torsdag.

SIND Hjørring er for alle

Det er overordnet mål at hæve menneskers selvværd, livskvalitet og livsglæde

At være frivillige, medlem, pårørende

Omdrejningspunktet for SIND Hjørring er frivillighed. Vi har altid brug for frivillige, som besøgsvenner, netværksdeltagere til alle aldersgrupper.

Vi arbejder på at danne netværk for børn og unge sårbare og deres familier, da der er et stigende behov blandt børn og unge, som føler sig sårbare.

SIND Hjørring vil gerne udbygge samarbejdet med private og offentlige institutioner/organisationer / virksomheder, der har eller får kontakt med sårbare mennesker, eller har deres opmærksomhed rettet mod at støtte sårbare.  Vi ønsker at medvirke til at deltage i et forebyggende arbejde i Hjørring Kommune.

tekst m/billede